Offentlige EU-udbud
Deltag i kursus
Tirsdag den 24. februar 2009, er der mulighed for at deltage i et kursus om håndtering af offentlige EU-udbud. Gennem kurset vil en række begreber, generelle principper og retningslinjer blive belyst. Desuden vil du kunne finde svar på forskellige spørgsmål og få indblik i, om din virksomhed er klar til at kunne arbejde med de offentlige EU-udbud. I løbet af dagen vil også Hjørring Kommunes udbuds- og indkøbspolitik blive gennemgået, så du er opdateret om udbudsproceduren, tidsfrister, prækvalifikation og indkøbspolitikken.

> Læs mere
Hirtshals Havn
Nyheder
De to færgerederier på Hirtshals Havn, Fjord Line og Color Line, har opnået stor fremgang. Det betyder, at det nu for alvor er Hirtshals Havn, der er Danmarks og endog Europas port til Norge. Fjord Line har fire ugentlige afgange mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen med færgen M/S ”Bergensfjord”, mens Color Lines SuperSpeed-færger 1 og 2, hver især, har to daglige afgange mellem Hirtshals, Larvik og Kristiansand.

> Læs mere
Væksthus Nordjylland
Nyhedsbrev
I Nyhedsmailen fra Væksthus Nordjylland kan du læse om årets store, internationale seafood-begivenhed, der som sædvanligt finder sted i Brussels i slutningen af april. Der er tale om European Seafood Exposition, som er kombineret med Seafood Processing Europe. Du kan også læse om de nyeste netværkstilbud inden for salg og markedsføring og se en oversigt over de kommende arrangementer i Nordjylland – eksempelvis karrieremessen den 24. februar i Gigantium, Aalborg.

> Læs mere
Virksomhedsforum
Nyhedsbrev
I dette nyhedsbrev fra Virksomhedsforum er der nu 132 nye forretnings muligheder. Gennem Enterprise Europe Network er der skabt masser af muligheder for at hjælpe virksomheder, der søger leverandører, samarbejdspartnere, importører, agenter etc. Databasen med europæiske virksomheder der søger nye muligheder for deres virksomheder er pt. på mere end 5.000. Netværket vokser stødt, af korrespondancen mellem brugerne i netværket er det tydeligt, at der løses problemer af vidt forskellig karakter.

> Læs mere
Center for underleverandører
HI Industrimessen
På HI Industrimessen i Herning, 2009 etablerer CFU, Center for underleverandører, et unikt fællesstandsområde med plads til 20 udstillere. Der er planlagt en stor og meget aktiv fællesstand på messen. Standen har en god placering, og den giver den mulighed for eksponering af danske underleverandører, der ønsker at tiltrække og fastholde flest mulige besøgende til de deltagende virksomheders stande. Der vil ligeledes være mulighed for, at din virksomhed kan invitere til konferencer, orienteringsmøder eller præsentationer omkring jeres produkter eller virksomhed.

> Læs mere
Industriens Hus
Informationsmøde
Danmark har en gruppe virksomheder, der arbejder meget aktivt med områder som ”System-on-Chip”,”Indlejrede Systemer”, ”Embedded Computing” og ”Pervasive Computing”. Disse virksomheder, beskæftiger sig alle med samme sag - nemlig at indbygge øget funktionalitet (intelligens) i produkter og processer via elektronik og software. EUsystemet er gennem de senere år blevet opmærksom på betydningen af dette område. Man har derfor på europæisk plan valgt at satse målrettet på forskning og udvikling indenfor dette felt gennem initiativet ARTEMIS.

> Læs mere
Hjørring ErhvervsCenter • Åstrupvej 10 • 9800 Hjørring  • Tlf. 96 23 26 00 • mail@hjec.dk www.hjec.dk  
Klik her for at afmelde nyhedsbrevet