Hjørring ErhvervsCenter
Tilfredshedsundersøgelse


Hjørring ErhvervsCenter har i samarbejde med Dansk Erhvervsfremme gennemført en tilfredshedsundersøgelse, hvor formålet har været at afdække tilfredsheden med Hjørring ErhvervsCenters services og aktiviteter blandt virksomheder i Hjørring Kommune. Generelt får erhvervscentret positive tilbagemeldinger og det tilkendegives, at relativt mange angiver en direkte målbar positiv effekt af erhvervscenterets vejledningsindsats på virksomhedens indtjening, omsætning, innovationsevne eller vækst. Endelig konkluderes det, at 81% er meget tilfredse med Hjørring ErhvervsCenter.

Analysen giver god input til Hjørring ErhvervsCenter i det konstante arbejde med at udvikle og målrette centrets erhvervsservice til det erhvervslivet efterspørger.


> Læs hele undersøgelsen her

Pressen skriver
om erhvervslivet

Bedre dialog med erhvervslivet 

På jagt efter den gode lærling

Ubåd på besøg i Hirtshals

Targit satser stort i Europa

Fornufts-ægteskab endt i skilsmisse hos Navi Partner

Hydra tech køber amerikansk virksomhed

Pressemeddelelse
Agidon A/S

Med lokationerne Hjørring, Odense og Odder skifter Navi Partner Hjørring A/S nu navn til Agidon A/S. Med større overblik og fleksibilitet vil Agidon stadig gøre det yderste for at hjælpe deres kunder med at navigere mellem de udfordringer som teknologierne til virksomhedsstyring vil give i de kommende år.

> Læs mere
Byggesocietetet Vendsyssel
Mød minister Lene Espersen
Torsdag den 11. marts 2010 inviterer Byggesocietetet til et arrangement hvor temaet er: "Erhvervsministeren som boligminister - pleje af byggeriets interesser". Her kan du møde minister Lene Espersen til en snak om bl.a. lempelse af planloven, regelforenkling, sagsbehandling af miljø- og byggesager, udkantsområder - hvordan sikres overlevelse og meget mere. Tilmelding skal ske senest 9. marts 2010.

> Læs mere
Invitér
fremtiden indenfor
Skal din næste medarbejder være en international studerende fra Aalborg Universitet? Aalborg Universitet er kendt for sit samarbejde med erhvervslivet, og dette samarbejde vil vi meget gerne være med til at styrke. De internationale studerende er ofte interesserede i studierelevant arbejde, og de kunne være med til at berige din virksomhed.

> Læs mere
Nyhedsbrev
Væksthus Nordjylland
Læs hvordan Cleantech Booster programmet stiller skarpt på markeds- og kundegrundlag, konkurrencesituation og muligheder for at søge patent. Læs også hvordan virksomheder gennem ViaNord projektet kan tilegne sig viden og udvikle kompetencer, der er vigtige for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Kig forbi Nordjyske.dk, der har udviklet en online erhvervskalender som indeholder en oversigt over alt fra konferencer og generalforsamlinger til events og kurser.

> Læs mere

Early Warning
Nyhedsbrev

Læs hvordan kurven for konkurser er knækket. For første gang siden december 2007 er antallet af
virksomhedskonkurser på en måned faldet sammenlignet med samme måned året før. Tallene for december 2009 viser, at der er et fald på 5,4 % sammenlignet med december 2008. Læs også hvordan en vigtig del af Early Warning er at opbygge og udvikle korpset af frivillige rådgivere. Derfor afholdes der regionsvist møder for frivillige, som giver mulighed for at udveksle erfaringer, netværke og få tilført ny viden.

> Læs mere
Nyt fra
Eksportrådet

Læs om hvordan Eksportrådet fra i år udvider sine gratisydelser til landets virksomheder. En af de nye services er en hotline, der giver svar på alle spørgsmål om eksport. Læs også hvordan Per Stig Møller fortæller at Danmark stadig tiltrækker udenlandske investeringer.

> Læs mere

Nyhedsbrev
Toppen af Danmark
Selvom sneen stadig daler, har Toppen af Danmarks turist-bureauer længe haft travlt med at forberede den kommende turistsæson. Der laves lokale guider, planlægges aktiviteter, og annonceres via større udenlandske kampagner for at gøre opmærksom på de mange spændende oplevelsesmuligheder i ”Lysets Land”.

> Læs mere
Vejen
til presse
Det kan til tider være svært at få placeret sin historie i medierne. Ét problem kan være udformningen af den pressemeddelelse man udsender. Her kan du læse Erhvervsbladets guides: "Tre trin til en god pressemeddelelse" samt "Sådan skriver du den fede pressemeddelelse." De angivne tips er nyttige for både erhvervsfremmeaktører og deres virksomheder.

> Læs mere her og her
Kina kan blive 
3. største eksportmarked
Fra Danmarks 14. vigtigste eksportmarked til det tredjestørste på få årtier. Det kan blive realiteten, hvis Kinas økonomi fortsætter den voldsomme vækst, og hvis danske virksomheder kan høste gevinsten, viser en analyse fra DI.

> Læs mere
Udenrigsministeriet åbner nyt handelskontor i Indien
Danmarks ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen, åbner i dag den 18. februar et nyt dansk handelskontor i det vestlige Indien.  Kontoret skal rådgive danske virksomheder, der ønsker at udnytte de kommercielle muligheder på det indiske vækstmarked. 

> Læs mere

Lovforslag bremser 
lokal turisme-udvikling

En bureaukratisk og monopoliserende konstruktion, der ikke er i trit med moderne kommunikation. Sådan lyder vurderingen fra KL over det længe ventede udspil om ny organisering af dansk turisme, som økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde 12. februar.

> Læs mere
Designstuderende 
erhvervspraktikanter

Alle virksomheder, der arbejder med design, har mulighed for at få en designstuderende i praktik. Og danske virksomheder kan med fordel benytte designstuderende som praktikanter. Designstuderende har et stort potentiale for at kunne bidrage frugtbart til projekter i virksomheder, der ser design som et vækstparameter. Læs her om mulighederne.

> Læs mere

Nyt 
regeringsgrundlag
Regeringen har netop præsenteret sit nye regeringsgrundlag. Blandt målsætningerne tælles bl.a.: Forenkling og færre administrative byrder for virksomheder, en virksomhedsrettet innovationsstrategi, samt bedre adgang til risikovillig kapital. Læs publikationen

> Læs mere
Hjørring ErhvervsCenter • Åstrupvej 10 • 9800 Hjørring  • Tlf. 96 23 26 00 • mail@hjec.dk www.hjec.dk  
Klik her for at afmelde nyhedsbrevet